Generation100
Generation100 sætter fokus på nogle af de ældste familieejede virksomheder i Danmark. De virksomheder, der har været fundamentet for det danske samfund, for deres lokalområder og har spillet en væsentlig rolle i at sikre velstand og vækst for kommende generationer. Initiativet anerkender både små og store virksomheder på tværs af forskellige sektorer og regioner i hele Danmark.
For at blive optaget på listen skal en virksomhed være familieejet og have eksisteret i mere end 100 år. Initiativet består af en række portrætter af de familieejede virksomheder. Hvert portræt af en familievirksomhed tager læseren med på en rejse gennem både familiens og virksomhedens historie – fra den spæde begyndelse over den historiske udvikling og videre til strategierne for fremtiden.
Generation100 er skabt for at ære og fejre de familieejede virksomheders betydning for samfundet. Virksomhederne på listen er kendt – eller bør være det – for deres evne til at overleve, tilpasse sig og fortsætte med at udvikle sig over tid. De har bidraget til at skabe arbejdspladser og styrket lokalsamfundet. Generation100 er et stærkt symbol på familieejede virksomhedernes historiske betydning og deres langsigtede engagement i at skabe værdi for både samfundet og fremtidige generationer.
Hvis din virksomhed har eksisteret i mere end 100 år og ønsker at deltage for at fremhæve dens bidrag, kan du kontakte os på igenerationer@igenerationer.dk.